
På nuværende tidspunkt ved i sikkert alle at Jets tabte med 20-13 til Ravens i søndags... tiden har dog ikke været tid til at poste før nu.
Nu sidder jeg så og venter på Monday Night Football hvor Eagles tager imod Redskins i et klassisk NFC East opgør, så hvorfor ike bruge ventetiden på et par hurtige betragtninger fra Jets tur til Baltimore.
Jeg fatter stadig ikke hvordan Jets formåede at holde sig inde i kampen! Baltimore burde have begravet os allerede i 1. halvleg...
Minussiden:
- Jets o-line kan ikke stoppe en regnorm fra at nå ind til quarterbacken. Clemens var i store dele af kampen jaget vildt og specielt midtvejs i 3. quarter hvor Clemens gentagne gange måtte ned at bide i græsset så det slemt ud.
- Jets formår stadig ikke at komme frem til modstanderens QB. Det så bedre ud end det gjorde mod Patriots, men Jets har her to kampe inde i sæsonen stadig deres første sack til gode.
- Opdækningen på Special Teams er helt forfærdelig og vi kan takke Mike Nugent for at Yamon Figurs ikke løb hele vejen til touchdown efter et kickoff i starten af 2. quarter.
- Det eneste der kommer tæt på at være lige så hullet som vores o-line og Special Teams forsvar er David Barretts opdækning... heldigvis hed modstanderne ikke Brady og Moss i denne uge men Boller og Mason.
- Justin McCareins...need I say more?
Plussiden:
- Jerricho Cotchery! - han beviste endnu en gang at han er on fire og greb bolde for 165 yards.
- Kellen Clemens. Jeg synes at han kæmpe forbilledligt selvom jeg indrømmer at langt de fleste af hans passing yards kom da Baltimore gik i prevent i 4. quarter. Det var en tough debut, men alt i alt viste knægten mig ikke noget der fik mig til at tvivle på at han er fremtidens mand... faktisk tvært imod!
- Jeg ved at 2.8 yards per carry ikke er prangende, men jeg synes at vores løbe angreb så bedre ud end det gjorde mod Pats.
- Darrelle Revis viste endnu en gang at han er fremtidens mand med et par rigtig gode spil.
- Willis McGahee fik ikke lov til at gå amok i løbeyards som han ellers har haft for vane mod Jets. 97 yards er selvfølgelig også noget, men stadig langt fra de 150+ yards optrædener han har haft for vane at hive op af hatten mod Jets.
...nå, så er Monday Night kampen begyndt!
Etiketter: Baltimore Ravens, Darrelle Revis, David Barrett, Jerricho Cotchery, Justin McCareins, Kellen Clemens, Recap, Willis McGahee
Flere nyheder og artikler
At 19. sep. 2007, 17.09.00, said…
