
6 millioner $. Så meget koster det, ifølge New York Daily News, Pennington at få en chance til hos Jets. Pennington skal dog ikke forvente at få starterpladsen foræret, for Jets skal ud og finde endnu en QB og gerne én der kan konkurrere om pladsen under center.
På trods af at jeg langt fra føler mig sikker på at Pennington nogensinde kommer til at spille op til hvad han engang kunne, så er jeg glad for at han får en chance til... det ville sgu være typisk hvis han røg til f.eks. Kansas City og blev en succes dér.
Hvordan jeg end vender og drejer det, så er en kampklar Pennington den bedste løsning på QB for Jets, om ikke andet så på kort sigt. Henter Jets en QB via free agency eller via en handel med en anden klub, så er dét navne som Patrick Ramsey, Jon Kitna, Josh McCown, Gus Frerotte, Drew Brees eller sågar Sage Rosenfels der er på tale. Jeg tillader mig at tvivle stærkt på om nogen af disse vil kunne føre Jets i Playoffs. Drew Brees kunne formentlig, men han er givetvis på vej til Dolphins og så døjer han forøvrigt med en skulderskade... ikke flere af dem i New York, TAK.
Jon Kitna vil være en god backup men næppe mere, måske mentor for en rookie QB som han var for Palmer hos Bengals, men som egentlig starter har jeg svært ved at se ham som det helt store aktiv.
Ramsey og McCown har i glimt gjort det udmærket får henholdsvis Redskins og Cardinals, men vil jeg være tryg ved at se dem som startere til september... nej.
Anden mulighed er at Jets drafter en QB. Dette ville jeg for så vidt ikke være ked af, men hvis vedkommende bliver tvunget til at påtage sig starterrollen, fordi Pennington ikke kan komme sig efter operationen, bliver det et år hvor denne QB for lov at tjene nogle hårde lærepenge, hvad enten denne QB er Leinart, Cutler eller en helt tredje.
Med andre ord; Pennington er Jets eneste håb om succes i år... ihvertfald på QB positionen. Skræmmende.
Etiketter: Chad Pennington, Kommentar