Jets har i dag fritstillet T Jason Fabini, QB Jay Fiedler, LB Barry Gardner, DT Lance Legree, FB Jerald Sowell og WR Harry Williams, Jr.Er specielt ked af at se Sowell smutte. Han har alle dage spillet solidt for Jets og burde ikke få svært ved at finde arbejde andetsteds. Savner ham allerede.
Fabini er en anden spiller der har været en årrække hos Jets men han var noget hæmmet af skader sidste år. Godt nok var O-linien en katastrofe sidste år men jeg tror nu nok at der kunne have været klemt et par habile år mere ud af Fabini, men han cuttes vel også snarere af cap-grunde.
Gardner og Legree har jeg ikke så meget at sige til andet end at Gardner vist gjorde det ok, men nu er Eric Barton snart tilbage og så er der altså ikke længere plads til Gardner.
Jay Fiedler... spillede han for Jets i år? Nårh jo, han fik vist hele tre snaps... eller noget i den stil. En skam han kunne have været en glimrende backup.
... og så må sidste års selvbestaltede steal of the draft Harry Williams Jr. håbe på at han får chancen for at vise sit værd på et andet hold.