Jeg går ud fra at de fleste så kampen mellem Ravens og Jets, så jeg vil ikke bruge plads på et recap...

Jeg vil i stedet, i relation til "ugens afstemning", knytte et par kommentarer til Bollingers præstation.


Der var både gode, ok og mindre gode ting fra Bollingers side, dog udeblev de helt store katastrofer, som man kunne have frygtet, at han ville gøre sig skyldig i. Bollinger spillede med andre ord klart bedre end jeg havde frygtet at han ville, men til gengæld oversteg han heller ikke mine forventninger ret meget!
Det helt store positive moment, hvad Bollinger angår, må være at han undgik turnovers....det kunne Jets øvrige QBs godt lære noget af!

På negativsiden står så at Bollinger på intet tidspunkt lignede en QB der ville være i stand til at score, end sige at bringe Jets i scoringsposition.

Når det så er sagt, må det retfærdigvis siges at han aldrig fik chancen for at vise hvad han kan. Desværre skyldes dette ikke så meget et stærkt Ravens forsvar, som en game plan totalt blottet for villighed til at løbe en risiko! Bollinger fik stort set kun lov til, at forsøge at kaste (langt som kort) på 3. down (og så lige i 4. quarter da det var for sent), efter at Jets running game endnu en gang var blevet holdt til ingenting.

Jets angreb var i det hele taget uhyggeligt forudsigeligt og gjorde såvel løb som kast så godt som umuligt!

Det virkede i høj grad, som om at trænerstabens plan var, at holde Jets inde i kampen så længe som muligt, for så at tabe med en lille margin i sidste ende....eller måske rettere at håbe på at en turnover eller to i sidste quarter, skulle blive returneret for TD. Angrebet fik ihvertfald aldrig en ærlig chance for at vinde kampen for Jets.

Personligt havde jeg hellere set et Jets hold der tabte på turnovers, men som i det mindste gik på banen med en tro på at angrebet ville kunne sætte point på tavlen!

Herm Edwards motto "you play to win the game" klinger efter denne kamp temlig hult. Som jeg så det spillede Jets snarere for at undgå at tabe...