Af en spiller, stort set uden erfaring med amerikansk fodbold, volder australske Ben Grahams punts store problemer for returnerne. Grahams sparketeknik er simpelthen anderledes end hvad man er vandt til at se i NFL og college. Den specielle stil gør det ikke bare svært for returneren at læse hvor Graham har tænkt sig at sparke bolden hen, men får den også til at rotere i luften hvilket gør den vanskelig at gribe, Justin Miller tabte således bolden hele fire gange forleden.Man kunne frygte at den uortodokse stil ville koste længde på sparkene, men Grahams venstre ben er indtil videre det store samtaleemne på Hofstra. Det giver nemlig nærmest et brag når kæmpen Graham sparker til den ovale bold...hans rekord i australsk fodbold er et spark på omkring 95 yards! Den australske fodbold er dog lavet til at blive sparket til, hvor den amerikanske variant er bedre egnet til kast. Graham kan her sparke omkring 70 yards, så længden er ikke noget problem. Nu skal han blot vise at han også kan sparke præcist.